Sune Svanekier

Blå Bog: Sune Svanekier

Foto: Joel Münster-Swendsen

  1. Navn: Sune Vibæk Svanekier.

  2. Yndlingssted i Helsingør Kommune: Cykelkælderen på Mørdrupskolen.

  3. Team Holger Danske eller Team Han: Come on! Holger, selvfølgelig.

  4. Min yndlingsrolle i karrieren: Stewart Stardust og alle de andre i ”Jul på Vesterbro”. Som Anders Matthesens modspiller var jeg i en årrække titlen som ”Danmarks kendteste nakke”. Den er nu overtaget af Jens Olaf Jersild.

  5. Mærkeligste kostume i karrieren: Sædcelle.

  6. Før en forestilling skal jeg altid: Nå at svare på en mail.

  7. På min garderobeplads har jeg altid: En el-shaver.

Sune har i mange år haft et brændende ønske om at spille med i en revy. Sidste år ringede han til en af revyens grand old men, Jan Hertz, og spurgte ham ligeud, om ikke Jan kunne skaffe Sune et job i en revy. “Jo,” svarede Jan behjælpeligt, “hvis du kan give mig en rolle i en af dine musicals.”

Sune er nemlig udover uddannet skuespiller også musicalforfatter og har været med til at skrive “Atlantis”, “Jordens Søjler” og senest “Den Evige Ild”. Da Sune og Jan desværre ikke lige kunne hjælpe hinanden, måtte Sune selv lave en revy - sammen med sine bedste venner: Le; som Sune var på teaterkursus med i Italien i 1987; Dan, som Sune har spillet sammen med i en søfartsundervisningsfilm; Simon, som Sune har instrueret i musicals på Espergærde Ungdomsskole; og ikke mindst Catrine, som Sune har haft et tæt knyttet bånd til, lige siden de mødte hinanden 1. februar i år.

Selvom Sune aldrig har spillet revy før, har han gjort noget, der ligner: Han var en del af den hedengangne komikerkvartet Onkel Dum & Bananerne, og i fem sæsoner har han givet den som Hr. Schwann og Viggo Skjold-Hansen i Korsbæk på Bakken.

Sune er vokset op i Humlebæk og bor nu i Espergærde.

Spørgsmål vedr. revyen:

mail@revyenihelsingor.dk 

Spørgsmål vedr.menu og seating:

info@restaurant-strejf.dk



Medlem af:

Webdesign:

Philuart